Luftfoto og ortofoto

Luftfoto er billeder taget fra fly (eller satellitter). Under billedtagningen vil flyet vippe og dreje i forhold til landskabet, hvilket har den konsekvens, at luftfoto ikke er målfaste og ikke vil passe sammen med andre typer af kort. Man korrigerer derfor luftfotoene – laver såkaldte ortofoto – således, at der kan måles afstande, bestemmes koordinater og tegnes bygninger til fx tekniske kort på baggrund af fotoene.

©COWI 2014

I ortofoto vil bygninger og andre objekter, der ’rager op’, kunne ’ligge ned’. Hvor meget et objekt ligger ned afhænger ikke kun af objektets højde, men især af, hvordan det ligger i det konkrete foto, der benyttes i ortofotoet. Befinder en bygning sig i midten af fotoet, vil den stort set ikke ligge ned, men befinder den sig i kanten af fotoet, vil den ligge meget ned.

©COWI 2014 – Et eksempel på et objekt som ’ligger ned’ i et ortofoto - Skorstenen ved Assens Kommunes rådhus.

Tidligere var ortofotos over større områder ikke af så god kvalitet. De blev uskarpe, når man zoomede ind. Men med den øgede anvendelse og dermed forbedrede økonomi er der nu ortofotos tilgængelige over hele Danmark i høj kvalitet, der forbliver skarpe, selv når man zoomer langt ind. Selv små detaljer som brønddæksler og hajtænder er synlige.

©COWI – ortofoto 1992 i 40 x 40 cm pixels.

©COWI – ortofoto 2014 i 12 x 12 cm pixels.

Igennem GeoDanmark-forretningsmodellen vil der hvert år blive produceret forårs ortofoto for Danmark, som vil være tilgængelige omkring oktober. Omkring maj vil en foreløbig og unøjagtig version dog blive frigivet, som ikke er målfast. Disse vil selvfølgelig blive vist på www.geofyn.dk.

---

Teknisk kort

Det tekniske kort giver et detaljeret billede af byernes og landområdernes byinventar, tekniske installationer og topografi, så som bygninger, veje, brugsgrænser, søer og vandløb. Nøjagtigheden er på 3-20 cm.

Ajourføringen af det tekniske kort sker på baggrund af oprettede luftfoto – såkaldte ortofoto – og af det der kan ses i disse. En af konsekvenserne ved at registreringen (indtegningen) sker på baggrund af ortofoto er, at bygningerne er defineret ved tagudhæng og ikke ved mur. Ajourføringen er mere detaljeret i byområder end i landområder.

Ajourføringsfrekvensen er bestemt i GeoDanmark-forretningsmodellen, som specificerer, at der sker en totalajourføring hvert 5. år af alle temaerne. I de mellemliggende 4 år sker der en ajourføring på baggrund af kommunernes ændringsudpegninger, som samles op løbende, primært for temaerne bygning, vej, vandløb og søer.

---

Matrikelkort

Matrikelkortet er et juridisk kortværk, som viser ejendommes beliggenhed og registrerede ejendomsgrænser.

Matrikelkortet er kun et vejledende kort, hvad angår skellenes nøjagtige geografiske placering og skellene falder ikke altid sammen med de synlige grænser i landskabet – og det tekniske kort.

Matrikelkortet er fremstillet ved indtegning og indtransformering af de analoge papir matrikelkort, samt løbende indlægning af de matrikulære opmålinger.

Nøjagtigheden af matrikelkortet afhænger af den metode, der er anvendt ved fremstillingen. Dele af matrikelkortet er fremstillet på baggrund af opmålinger, andre dele er baseret på de oprindelige papirkort. Det betyder, at nøjagtigheden i matrikelkortet er varierende.

Matrikelkortet ajourføres dagligt som et led i registreringen af matrikulære ændringer foretaget af de praktiserende landinspektører.

---

Uoverenstemmelser mellem matrikelkortets ejendomsgrænser og de fysiske forhold (grænserne i det tekniske kort)

Matrikelkortet er kun et vejledende kort. Ofte vil matrikelgrænserne ikke stemme overens med de synlige grænser i landskabet – og det tekniske kort, hvilket skyldes den måde matrikelkortet i nogle områder er fremstillet på.

I tvivlstilfælde er anbefalingen, at du tager kontakt til en praktiserende landinspektør.